Mentorships og nye tiltag
June 27, 2016
Sommeren er over os og jeg er på vej afsted til Japan – 3 ugers oplevelsestur med min mand med besøg hos passionstest kollegaer og et japansk Passion Test Certificeringskursus.
Men før jeg tager afsted vil jeg lige gøre opmærksom på at der er mange spændende ting på bedding efter sommerferien.
Jeg fortsætter mit mentorship forløb for internationale scenekunstnere – og jeg har gjort det billigere – kun 1000 €/7500 kr. plus moms. De scenekunstnere der indtil nu har deltaget har haft så meget glæde af det, at de fortsætter – læs mere på denne side og hør her hvad Helle Fuglsang siger:
Jeg vil også arbejde mere med Wealth Dynamic systemet, som jeg nu har testet af både i individuelle sessioner (super let, online klarhed over dit særlige geni) og i mindre teatre (god måde at få overblik over dit teams kompetencer og italesætte forskelle i vores tilgang til verden). Her er hvad Lisbeth Klixbüll skrev efter:
Aaben Dans har haft stor glæde af Talent Dynamics, samt Susanne Danigs introduktion til, og håndterning af, dette analytiske værktøj.
Gennem de individuelle test af det fastansatte personale i teatret blev vi, på en ny måde, opmærksom på hinandens styrker og naturlige kompetencer. Dette medførte, at vi naturligt begyndte at italesætte og diskutere disse.
På den efterfølgende workshop fokuserede vi på virksomheden som helhed.
Hvilke dynamikker vi som teamsammensætning besidder og hvordan vi bedst udnytter disse, med mest muligt flow, i forhold til de visioner og de arbejdsopgaver teatret har.
Susanne Danig er en god workshopleder, der både har personlig empati og respekt for den enkelte. Hun har samtidig indsigt i scenekunstens verden og den slags arbejdsplads et teater er. Hun er på den måde fremragende til både at se og formidle gruppens og virksomhedens potentiale.
Endelig er jeg ved at lægge sidste hånd på et nyt spændende praksis forløb for kunstnere og kreative sjæle sammen med Niller Wischman og Peter Djurup, hvor vi kombinere alt det bedste fra vores redskabskasser – der er en ebog på vej, en en dags konference i både Aarhus og København – og endelig det ultimative 5 mdr.s forløb der vil ændre din måde at være kunstner.