At søge eller ikke søge….og have succes alligevel
September 20, 2016
Scenekunstudvalget har lige delt penge ud – og de dage er jo dejlige – ja altså måske ikke lige for de der ikke får penge. Men tænk alligevel – vi lever i et land der sætter så stor pris på den frie uafhængige kunst, at der deles støttekroner ud til alskens projekter og kunstnere. Og her fra min pind er der stort set kun rigtig glade miner – og jeg glæder mig så virkelig meget sammen med “mine” kunstnere. Ja, det er lidt ligesom at være en stolt mor – det er jo dem der får støtte, men det er også mig, der hjælper dem på vej 🙂
Nu skriver jeg ikke længere ansøgninger, så direkte er jeg ikke involveret. Jeg hjælper en masse dejlige folk med at få lidt klarhed på, hvad de er her for og hvordan de kommer videre – og det giver dem jo unægtelig et bedre grundlag til at søge.
3 af de danske scenekunstnere, der deltager i mit internationale mentorship, har fået penge:
Petra Berg Holbek til produktion af et nyt projekt Afgang 1.45 med hendes kompagni Aberdabei, et site-specifik projekt skabt til Helsingør banegård næste år.
Tora Balslev med gruppen Daily Fiction har fået penge til at lave en publikation om det virkelig spændende projekt Splastic – en forestilling der i øvrigt spiller på Katapult i Aarhus 23-24/11.
Helle Fuglsang med Wilma Version har fået til at udvikle projektet Asta.
Jeg har haft to grupper i strategiudviklingsforløb i foråret – Glimt og Rapid Eye – og de har begge fået penge til produktion af nye forestillinger, Glimt endda flerårig driftsstøtte.
Rhea Leman som jeg rådgiver omkring international turne har fået penge til at vise Goebbels Lesson i Frankrig til februar.
Svalholm Dans, som jeg er bestyrelsesformand for, har fået støtte til turne af den dejlige Circuit, med en gruppe ældre borgere. Et projekt der kulminerer under Aarhus 2017.
Og Tin Can Company, som jeg også løbende rådgiver, har fået penge til at udvikle på deres nye cirkus platform i Odense. Men desværre ikke selv selve driften.
Nu kunne man tro jeg bare satte folk i gang med at skrive ansøgninger, men det er ikke tilfældet. Jeg råder dem også ofte til ikke at gøre det. Hvis de ikke har det rette klare projekt, eller er i gang med noget bedre. Det gælder fx for Esther Wrobel og Paolo Nani, der begge har så meget gang i turne aktiviteterne og har tid til at vente på, at det rigtige projekt dukker op. De er måske endda mere i flow, fordi de ikke lader sig styre af ansøgnings deadlines.
Er du blevet nysgerrig på, hvordan man skaber det flow og bliver klar på at tage ansvar for sit eget kunstnerliv – ja så tilbyder jeg sammen med Niller Wischman og Peter Djurup gratis inspirationsmøder omkring vores projekt Passion, Power & Performance – både i København, Aarhus og Online. Kom og få åbnet for skatkisten – du skal bare tilmelde dig på links nedenfor.
Der er arrangeret to fysiske møder og et online, så der er flere muligheder for du kan deltage.
Tid og sted
København den 26. september kl. 16-19 – Teaterøens Cafe, William Wains Gade 11
Tilmelding her
Aarhus den 10. oktober kl. 16-19 i Remisen på Godsbanen (i samarbejde med Sceneagenturet).
Tilmelding her
Online den 3. oktober kl. 20.00-21.30 – på en skærm hjemme hos dig selv
Tilmelding her
Se mere på www.passionpowerperformance.dk