EN LANG REJSE OG NYE INDSIGTER
November 11, 2015
Der er gået lidt tid siden i sidst hørte fra mig – jeg har været på rejse. Både på det ydre plan og det indre. Noget har stået stille, andet har bevæget sig meget hurtigt.
De sidste måneder har jeg været i et mentorforløb hos Chris and Janet Attwood. Det bragte mig i første halvdel af oktober til smukke Lago Maggiori i Italien til en intens uge med personlig udvikling. Åh jeg måtte se nogle ting i øjnene og det gjorde ondt – men jeg fandt også vej til mig selv. Blev klarere på hvor det er jeg er på vej hen.
Jeg var kun lige hjemme og vende før rejsen gik mod San Diego, hvor jeg var blevet inviteret til at deltage i Leadership møde i The Passion Test efterfulgt at The Passion Test Reunion. Det er ikke overdrevet – jeg er kommet hjem som et andet menneske…
På det ydre plan er jeg blevet en del af det internationale team for The passion Test, og National Director af programmet her i Danmark – jeg fik ovenikøbet også titel af at være Queen of Hearts.
På det indre plan har jeg opdaget, at jeg godt kan turde være mig selv. Jeg har i så mange år arbejdet hårdt på at få anerkendelse for alt det jeg kan, knoklet for uddannelser og arbejdspræstationer, titler og beviser. Men nu opdagede jeg, at i det øjeblik jeg turde bare være mig – på en scene med live-stream kameraer kørende (sic!) – fuldstændig åben og ærligt mig – ja der kunne jeg skabe hjerteforbindelser. Jeg kunne åbne andres hjerter, være til inspiration. Og så var miraklet at jeg også fik en masse gaver og støtte til det arbejde jeg er i gang med i form af rådgivning, kurser, gratis video lavet af en top US fyr (mere om det ved senere lejlighed) – og jeg fik nye opgaver. Det er nok det folk snakker om som flow – jeg føler at alt kommer naturligt, det flyder uden stopklodser.
I den tilstand var jeg så i sidste uge til IETM møde i Budapest – en masse teaterfolk og gamle forbindelser samlet – netværksmøde nr. 1 som jeg altid har elsket. Forskellen var markant – jeg behøvede ikke sælge nogen noget længere – der var bare bud efter det jeg kan. Stor interesse for mit mentorship for scenekunstnere. Kunstnere og arrangører der bare gerne vil arbejde sammen med mig. Og samtidig fik vi startet et netværk af folk der arbejder med at coache scenekunstnere med spændende nye projekter i støbeskeen, som jeg glæder mig til at udvikle og præsentere.
Hvor føles klarhed og flow bare godt – hvor er det dejligt at være hjemme og ikke behøve være andet end sig selv.
Hjemme igen er der gang i en masse ting. I kan møde min mentor Janet Attwood ganske gratis i Absalon CPH 22/11 – tjek her. I kan komme til Passionstest workshop med mig 25/11 – i Vordingborg, hvor min gode kollega Marianne Christensen har inviteret mig ned – og så kan I se et af de projekter jeg arbejder med lige nu – Teater Solaris – spille deres fine forestilling Brønden fra på lørdag til den 28/11 med tjek det her
Mentorship programmet? Ja det er gået i gang. Men der er stadig plads til flere – så er du nysgerrig på det – så tjek det her
Mange varme efterårshilsner
Susanne