Hvor er det dejligt at mødes live…
September 8, 2016
Hold fest hvor er jeg glad for at du er derude! Nu håber jeg selvfølgelig også, at du er glad for, at jeg er her, og glæder dig til at læse mig.
Jeg er lige kommet hjem fra Tanzmesse i Tyskland. Sådan et mega salgsfremstød for dans, der afholdes hvert andet år. Hvor var det dejligt at være ude med en masse danske kollegaer, og vise flaget for, hvad vi kan sammen. Vi stod ikke i hver sin bod og konkurrerede – nej de fleste af os stod sammen og støttede hinanden, og det føltes bare så godt med det fællesskab!
Sådan en messe er en stor mundfuld – 1000 mennesker samlet i et kæmpe hurlumhej. Jeg er hardcore netværker, jeg elsker at være sammen med andre mennesker, at udveksle viden og energi, få nye ideer og bekendtskaber. Men selv jeg bliver træt – især hvis det kun bliver overfladisk udveksling. Men hvis man formår at få lidt dybere samtaler med folk, er det lykken – og det kan faktisk ske selv i flyveren hjem kl. 7 om morgenen.
Det jeg opdagede ved at dele det samme fysiske space med folk var, at der faktisk er en hel del, der følger med i, hvad jeg har gang i. Det gav mig altså et kick – I læser mig! Og nogle af jer har faktisk også glæde af det og blive nysgerrige. Det er sgu godt at vide :). Jeg får så meget lyst til at skrive mere. Er det ikke forbløffende hvad der sker, når vi ser folk og anerkender deres virke – det er simpelthen smitsomt.
Det har fået mig til at filosofere over det her med, at vi arbejder så meget i et virtuelt space. Det kan være svært at håndtere, fordi vi ikke får den umiddelbare afregning af fælles kontakt – ja vi ved faktisk ikke om der er kontakt. Ja vi kan få 1 like eller 2 på facebook – men påvirker vi folk, skaber vi forandring i verden? Det kan vi åbenbart – og alligevel er det også tydeligt, at vi har brug for den fysiske kontakt for virkelig at nå hinanden. Vi kan SÅ meget, når vi er sammen sådan rigtigt.
Derfor er jeg så glad for, at jeg de næste uger er rigtigt ude i verden (både København, Aarhus, Sorgenfri og Vordingborg!) og har mulighed for fysisk at møde nogle af jer gode folk, der er så søde at følge mig i det virtuelle rum. Jeg håber sådan at se jer (elsker også et bamsekram ved I), at jeg fluks smider særlige rabatter på arrangementerne af sted til jer der følger mig på mit nyhedsbrev 🙂 – tryk på link hvis du vil vide mere.
14/9 kl. 19-22 – Passionstest workshop i Sorgenfri – særpris 350 kr.
15/9 kl. 19-22 – Passionstest workshop i Vordingborg – særpris 350 kr.
21/9 kl. 10-18 – Passion, Power & performance inspirationsdag i Aarhus – særpris 500 kr.
26/9 kl. 10-18 – Passion, Power & performance inspirationsdag i København – særpris 500 kr.
Her er salgslink til alle arrangementer – for Passionstest workshop skal I bruge koden venskab, for PPP dag koden Susanne – og den gælder kun til 12/9 kl. 12 – så der skal I lige være hurtige.
Får du ikke mit nyhedsbrev så sign up her
Gå nu ud og skab en dejlig dag for dig selv og for dem rundt omkring dig.
Kærligst
Susanne
PS: for lige til at give det sidste skub, så har jeg sat Michael Beckwiths skønne musikvideo Adventure in Paradis ind her forneden. Så enkelt er det – tag en dyb vejrtrækning og tag på udflugt i det forunderligere liv – og opdag alle dine uanede kræfter og muligheder.